Åh, hvor havde jeg glædet mig til at høre Metallica live. Det har nærmest været en drøm, siden jeg første gang så en Metallica DVD. Jeg skulle se koncerten med Lasse og Fons.
For at slippe for trafik kaos på dagen, så tog Lasse og jeg toget allerede om torsdagen. Lasse og jeg skulle mødes med Mads i toget, og liiige drikke en øl eller to. Da vi ankom til Århus havde vi alle med en god promille, så det var meget godt. Efter ankomsten, var det også blevet tid til noget mad, og som altid når man er i Århus, er det en god idé, at tage på Burger King, så det var det vi gjorde 
Det var hele tiden planen at vi skulle mødes med Fons, men han var faldet i søvn pga. han stadigvæk led af Jetlag. Vi ringede til ham og fik ham vækket, og han ville komme og møde os på Burger King. Efter endt måltid, aftalte vi at vi tog hjem til Mads, for at drikke videre. Det vidste sig at Mads boede på 30. sal, eller det føltes i hvert fald sådan, da vi gik op ad de 50.000 trappetrin Mads lejlighed, eller nok nærmere værelse, lignede det jeg allermest frygtede, men det værste var stanken. Heldigvis vænnede man sig hurtigt til stanken. Mads var nu også efterhånden ved at være godt stiv, og jeg var også på vej til at drikke mig i havnen, MEN de to andre Lasse og Fons, ville ikke drikke sig fulde, fordi de ville undgå tømmermænd, så det satte en mindre stopper for mit drikkeri. Det hele endte med at Mads gik kold på gulvet. Vi andre tre blev enige om at tage videre over til Fons, og på vejen at få noget mere at spise, det var jo allerede gået 4 timer siden, vi havde spist på Burger King. Vi blev dog aldrig enige om, hvor vi skulle spise nede i byen, så vi tog hjem til Fons, og bestilte noget mad. Resten af aftenen blev vi brugt på lidt Wii, musik og sodavand, for de andre to var jo bange for tømmermænd!
Så var det endelig blevet dagen, hvor koncerten skulle afholdes. Vi var jo gået rimelig tidligt i seng dagen forinden, så vi skulle jo være godt udhvilet… men nej, det sørgede Lasse for at Fons og jeg ikke fik sovet ret mange minutter. Han havde valgt ikke at fortælle os at han led af søvnapnø, og at han ovnen i købet var forkølet! Jeg har aldrig hørt nogen snorke så forfærdeligt. Da Lasse så endelig stod op, kunne Fons og jeg få et par timers søvn. Jeg ville gerne have haft en mindre promille i blodet inden koncerten, men de andre var IGEN ikke med på at drikke! Så vi ankom helt ædru til koncerten.
Vi ankom ca. 1 time før Mnemic skulle starte med at spille, som det første opvarmnings band. Jeg må virkelig sige, jeg synes Mnemic bare var noget pjat, det kan bare ikke bruges til noget fornuftigt. Nå de spillede heldigvis kun 40 minutter, og et kvarter senere kom Volbeat på. Når man er vant til at Volbeat er hovedet navnet, når man ser koncert med dem, så er det lidt svært ikke at blive skuffet, når man så dem varme op for Metallica, fordi de kom bare ud og spillede i 1 time. Ikke så meget snak mellem numrene, eller forsøg på at få publikum med på legen, men helt så slemt som Mnemic blevet det aldrig… og tak for det Volbeat!
Volbeat forlod så scenen, og en time efter begyndte “Ecstasy of gold”
at spille på højtalerne, og så vidste folk godt, hvem der var på vej på scenen.
Metallica startede med at spille “Creeping Death”, og efter at have skrålet med på den utallige gange hjemme ved Dunkel, så var jeg helt klar på denne her sang. OG HOLD KÆFT, hvor var det fedt at høre den live! Næste sang på programmet var “For whom the bell tolls” og vi forsættet vores tempo som sange for inden, men lige inden guitar soloen røg al strømmen til scenen, så Kirk stod bare og fyrede den onde solo af, men der var bare ingen andre end ham der kunne høre noget. 20 minutter senere kom strømmen tilbage, og koncerten kunne forsætte. Resten af set listen er her:
1. Creeping Death
2. For Whom The Bell Tolls
3. Wherever I May Roam
4. Disposable Heroes
5. Welcome Home (Sanitarium)
6. … And Justice For All
7. The Memory Remains
8. No Leaf Clover
9. Orion
10. Fade To Black
11. Master Of Puppets
12. Battery
Ekstranumre:
13. Sad But True
14. Nothing Else Matters
15. One
16. Enter Sandman
17. Whiplash
18. Seek And Destroy
Efter koncerten var slut, var jeg godt nok smadret. Man skulle hele tiden sørger for at ingen kom foran en. Der var også flere personer der besvimede omkring mig.
Koncerten var nok den fedeste jeg har set nogensinde. Det hænger nok sammen med at jeg er så stor Metallica fan Koncerten overgår helt sikkert de Rammstein og Slipknot koncerter jeg har set. Koncerten var helt klart på sit højdepunkt, da Metallica spillede “Master of puppets” og “Enter Sandman”. Men nu kan jeg helt sikkert og stryge det punkt, på min “To do – before I die” der hedder “Høre Metallica spille Master of puppets live”.
Men aftenen var ikke slut her, klokken var jo kun 01:00 da vi kom tilbage til Fons lejlighed. Fons var heldigvis den lykkelige ejer af 1½ liter Morgan. Det ender med at vi sidder til kl. 6:00 på hans værelse. Kl. 6:00 var vi blevet ret sultende, så vi begynder at lave morgenmad. Bacon, røræg og pølser. Det var mig der stod for at stege tingene, og jeg må ærligt indrømme jeg stod, og stenede pænt hårdt over den morgenmad. Men hey, jeg var blevet fuld, jeg havde vundet.
Det lykkes mig, at overbevise de andre om, at det var en god idé at vi ikke lagde os til at sove, og så tog et tog direkte til Kolding. Fordi jeg vidste, jeg helt sikkert ikke kunne sove, når jeg skulle sove i samme rum som Lasse Vi tog et tog kl. 8:00 fra Århus mod Fredericia. Lasse og jeg forsatte med et drikke i toget, og jeg blev absolut ikke mindre fuld på vej hjem. Fons der imod valgte at blev helt vildt sur og ligge sig til at sove, jeg forstår ikke, hvorfor han ikke forsatte med drikke med os andre, i stedet for at blive sur.
Det var endnu en gang, en rigtig god tur til Århus. Jeg glæder mig allerede til, der er druk igen næste gang
Nye kommentarer